Vandre- og cykeltur langs Verkeåen og ud til havet

Adresse: Alunbruket 101, 273 57 Brösarp Vis kort

Adresse: Alunbruket 101, 273 57 Brösarp

Tag en kær ven med på et eventyr, hvor I skal vandre og cykle på nogle af de smukkeste etaper af stisystemet Skåneleden i det sydøstlige Skåne. Alt er forberedt – det eneste I skal huske er nogle praktiske sko. Transport af bagage, to overnatninger og al mad i

Dag 1 Ankomst og middag
I ankommer sent om eftermiddagen til den romantiske Alunværksby fra 1700-tallet med omgivelser, der minder om scenerne fra Ringenes Herre. Efter indkvartering på Alunværkets charmerende B&B kan I låne cykler og drage ud på en mindre udflugt, fx til det nærliggende Christinehof slot og økopark. Vel tilbage i Alunværksbyen får I serveret en lettere middag, som I enten griller selv eller får serveret.

Dag 2 Heldagsvandring
Morgenmaden indtages på Kaffestugan Alunbruket, som er Sveriges ældste kaffestue. Den åbnede i 1930, da Hilda Nilsson startede med at servere hjemmebag i sit barndomshjem (bygget i 1705). Kaffestuen drives i dag af Hildas oldebarn Johan Carlsson, og i 2014 blev den udnævnt til en af Sveriges bedste caféer af restaurantguiden White Guide.
Efter morgenmaden udleverer Kaffestugan Alunbruket en vandrerygsæk indeholdende en generøs picnic samt et fint vandrekort. Derefter kan I drage af sted på Skåneleden ud mod havet. På vejen passerer I Alunbrukets røde bakker og Skånes højeste vandfald Hallamölla. I færdes gennem gammel løvskov med træer som avnbøg, eg, lind og bøg og går over Brösarps nordlige bakker. Vi transporterer jeres bagage videre, så I kun skal bære på en let oppakning.

Vandreturen er på cirka 15-20 km og består af skiftende terræn i kulturlandskab, løvskov og bakker. Siden ankommer I til en af vores samarbejdspartnere, hvor I får middag og nattelogi af høj klasse. Vælg mellem følgende:
I kan vandre helt ned til havet, hvis I foretrækker en lidt længere vandretur, ellers kan I tage cyklerne, som står klar ved jeres nye overnatningssted.

Dag 3 Cykling
Efter jeres anden overnatning og et rigelig måltid morgenmad tager I af sted på bekvemme trekcykler. Picnicen medbringes i cykeltaskerne, så I behøver ingen rygsæk. I får også et kort med anbefalede cykelstier, samt en liste over de vigtigste seværdigheder. Denne dag på cykel har I stor frihed, så I kan forme dagen efter egne interesser og ønsker.

I pakken indgår:
• To middage
• To overnatninger
• To morgenmad
• Picnic i to dage
• Vandrerygsæk
• Vandrekort
• Prima cykler, hjelme og cykeltasker
• Cykelkort
• Information om seværdigheder
• Transport af bagage og cykler

Pris: 3.500 SEK pr. person

Start: Kaffestugan Alunbruket
Adresse: Alunbruket 101, Brösarp
Telefon: +46(0)41 72 61 15
E-mail: kaffestugan@alunbruket.com
Hjemmeside: www.alunbruket.com

Show more